Fra Sund og Bælt

200 km/t via Femern Bælt

mandag 31 okt 16
|

Kontakt

Henrik Sylvan
Centerleder
DTU Management Engineering
45 25 15 37

Opgradering af danske jernbaneanlæg

Banedanmark arbejder aktuelt med opgradering af de danske anlæg som forberedelse på den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Der bliver bl.a. ombygget mere end 100 broer, strækningen opgraderes til 200 km/t, elektrificeres og der anlægges nye signaler. Læs mere på Banedanmarks hjemmeside

En af de største udbygninger af jernbanens infrastruktur vil i de kommende år ske i korridoren mellem København og Hamburg via Femern Bælt.

RailTech DTU centerleder Henrik Sylvan kommenterer de tyske planer.

Kapaciteten øges markant, og rejsetiden tilnærmelsesvis halveres mellem de store byer. "Det kan være svært at fatte, at man kan komme ned på to og en halv time, fordi vi har en opfattelse af, at den fysiske afstand til Hamburg er meget stor. Men reelt er det cirka samme afstand som mellem Paris og Bruxelles, og der tager en togtur kun en time og tyve minutter", siger Henrik Sylvan.

På europæisk plan hører det til et af de allerstørste projekter. DTU er involveret i prognosemodeller og kapacitetsanalyser for korridoren. Der kan ventes en fordobling af godstogsantal og af passagertrafik, når et semi-højhastighedskoncept bliver rullet ud, hvor hurtige persontog og godstog skal deles om samme spor.

På den danske side inkluderer landanlæggene en ny bane København-Ringsted, der åbner i 2018, en opgradering af banen til Nykøbing Falster og videre til tunnelen samt en ny fire km lang Storstrømsbro, der skal stå færdig i 2022. Anlægsarbejderne er i gang og endelig åbning af alle etaper er planlagt til 2028. Investeringerne er meget mere omfattende end bare den nye København-Ringstedbane. Samlet drejer det sig om 90 mia DKK i investeringer, og i dag er flere hundrede ingeniører beskæftiget i planlægningen af de fremtidige byggeprojekter.

De opgraderede og nyanlagte banelinjer vil blive udstyret med nyeste europæiske trafikstyringsstandard ERTMS-2, som gør at togene kan køre hurtigere og tættere på hinanden, og i øvrigt førerløst på længere sigt.

Banedanmark vil næste år skulle teste strækningen, hvor dele af den nye banestrækning skal afprøves med hastigheder på 275-300 km/t. RailTech DTU forventer at kunne give de studerende på studielinjen Railway Technology mulighed for at komme ud som nogle af de første testpiloter på strækningen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.